Jordstråler er et naturligt fænomen, som findes overalt på kloden. De kan have både gavnlige og skadelige virkninger, alt efter hvilke typer stråler der er tale om, og hvordan de påvirker omgivelserne. For at forstå jordstråler og andre energistrålinger bedre, kan vi opdele dem i forskellige kategorier:
Geopatisk stråling
Geopatisk stråling er energi, der stammer fra forhold under jordens overflade. Det kan være underjordiske vandløb, jordforskydninger, linjer mellem forskellige jordtyper eller geologiske brud. Disse energier kan påvirke vores helbred og velbefindende, især hvis vi opholder os længe på et sted med kraftig geopatisk belastning.
Hartmann-gitter og Curry-gitter
Jordens magnetfelt er præget af et netværk af dynamiske energilinjer, og danner tilsammen et forudsigeligt mønster af jordstråler. Når vi opholder os i nogle af krydsfelterne af disse linjer kan det forstærke en påvirkning på vores krop og psyke.
Negativ og positiv vortex
En vortex er en form for energihvivel, som kan være enten positiv eller negativ. En negativ vortex er et område med uhensigtsmæssig energi, som kan dræne både mennesker og omgivelser for energi og kraft. En positiv vortex er derimod et højt, kraftfuldt område, som er styrkende og opløftende. Selvom om vortex kan være positiv, bør man ikke opholde sig i dette område for længe af gangen.
Interferens
Interferens er ikke en jordstråle i sig selv, men en påvirkning fra ydre omgivelser og miljø, for eksempel: høje bygninger, børnehaver, festpladser, kirkegårde, mobilmaster, vindmøller og eventuelle konflikter i området. En interferenslinje kan påvirke enten positiv eller negativ.